begging 1922612 640The Hierarchy works with Grace, Understanding, Mercy and Compassion.

Hierarkiet arbejder med nåde, forståelse, barmhjertighed og medfølelse.

Det lille hæfte indeholder en række sætninger, som umiddelbart giver ophav til en række nærmere refleksioner. Ananda Tara Shan siger: ”Jeg har ikke tilladelse til som åndelig lærer at blande mig i det nuværende eller i fremtiden, når du beder mig om råd. Jeg tager den gode karma væk fra dig, og når du ikke følger mit råd, så skabes der dårlig karma.”


Jeg er klar over, at et menneske, der føler sig usikker over hvilken vej han/ hun skal følge ofte vil søge efter råd hos guruen/ den åndelige lærer, hvis han/hun har en.

Der er mennesker hvor det indre føles som et konfliktfuldt rum. De føler de er ved at gå til grunde, fordi livet hele tiden truer med at føre dem over en indre afgrund, som ikke bare i sin natur er truende, men som føles som udslettelse af deres eksistens.

Der er andre der føler, de står ved en korsvej, og de ved ikke om, de skal tage vejen til højre eller til venstre. De oplever en indre følelse af rigiditet, de er stivnet i bevægelsen fremad, angst for at tage det forkerte skridt. Angst for konsekvenserne af deres valg.

Der er de mennesker, som står med dagligdags problemer vedrørende valg af partner og arbejde, og som er i konstant tvivl om, de har taget det rette valg.

Der er forskel på at henvende sig til en åndelig lærer, som arbejder i direkte forbindelse med det åndelige hierarki og til en lærer/rådgiver, som ikke arbejder ud fra sjælens indre hjerteforbindelse.

Ananda Tara Shan påpeger, at når et menneske søger den åndelige lærer, så træder karmaloven ind og giver relationen mellem læreren og den søgende en dimension, som kan komplicere forholdet.

Den åndelige lærer foretrækker at være katalysator for det guddommelige lys, der nedkaldes mellem de to.

"Giv dine spørgsmål til lyset, og så vil du en dag få et svar.”, siger Ananda. Jeg er klar over, at mange vil finde denne metode langsommelig, fordi de ønsker et svar her og nu.

Jeg tror på, at mennesket skal gøre sig fortjent til at få et svar. Et svar er ikke en selvfølgelighed. Svaret kommer når mennesket er parat til at integrere svaret. Det kræver en indre proces, fordi ordet som et svar ikke er en selvfølgelighed, det er en gave. Vi skal lære at handle i retning af svaret. At handle for at gøre os rede. Ellers bliver ordet ligesom en bold, der bliver spillet op af en væg. Den bliver kastet tilbage til sin ejermand. Muren skal først væk. Mennesket skal gøres parat til at lytte. Men måske mere end det, der er situationer, hvor mennesket først skal indtage en anden position, have gjort det indledende arbejde. For den der modtager et indre svar fra en lærer kan svaret virke goldt og uinteressant.

Det ligger dybt i vores opdragelse, at til hvilken som helst konflikt findes en løsning. Måske findes en sådan løsning, men er mennesket parat til at lytte til svaret. Den indre stemme, som ofte er forbundet med sjælens bevidsthed vælger sine situationer med omhu. Den åndelige lærer, som har en relation til karmalovens tolkninger er meget omhyggelig med ikke at servere facitlister og "gyldne svar”. Det vigtigste en lærer kan gøre, det er at vise, at der findes en vej, der fører til et svar. De nemme løsninger findes ikke, og de er for en seriøs søgende uinteressante. Den seriøse afviser de lette løsninger, fordi de indre svar hænger uløseligt fast med den personlige indre vækst.

Den personlige indre vækst hænger sammen med, at personligheden har flyttet fokus fra det, der binder dig til livet, og som du ikke har brug for, til det der virker ekspanderende, og som flytter grænser.

Så den indre stemme giver dig svar, når den ser, at du har flyttet dit fokus bort fra dit krævende selv.

Den åndelige lærer løfter sin gyldne pind, når eleven har flyttet sin indre bolig bort fra det sted, der holder fast, - bort fra den tilstand, som kan tolkes som en falsk tryghed.

Den sande åndelige lærer giver ligesom Hierarkiet en nedstrømning af lys. Det er det åndelige lys, som den søgende søger, det er det lys, der en dag vil komme i fuld mål. Det er det lys som religioner kalder nåde, kalder medfølelse, kalder forståelse, kalder barmhjertighed.

De mennesker, der søger at blive hel i åndelig forstand, må først forstå, at der findes en åndelig lov, som gælder for alle. Den kendes af de fleste som det, at mennesket først er nødt at så inden det kan høste. Den næring der får spiren til at blomstre er menneskets handlinger. Ingen handling intet udbytte.

Ananda skriver: "Du kan tale med min sjæl, du kan få et svar gennem min sjæl, men kom ikke til den åndelige lærer for råd som drejer sig om dagligdags problemer, det vil kun skabe forvirring og problemer.”

Ananda peger på den problematik, jeg har prøvet at skrive om.

Det har altid ligget Ananda på sinde, at den åndelig søgende uanset tilhørselssted skal prøve tilnærme sig disciplens livsforståelse. "Du må lære at bruge den indre stemme gennem meditation”, siger Ananda.

Ananda afslutter sit lille hæfte med at påpege behovet for at være selvhjulpende. Selv at tage ansvar for at finde de svar du søger. Hver gang du bruger et andet menneskets livsforståelse til at forstå din egen, så har du taget en omvej. Lad mig som skribent for denne artikel være hudærlig, jeg er selv nødt til at tage omveje en gang imellem, selv om jeg ved, at der er en mere direkte vej.

Selv om vi af og til tager omveje, så betyder det ikke, at vi ikke kan rette kompasset mod det indre hjerte.

Tekst af Jan Ruben, 7. februar 2010